Guitaristen og De sarte sjæle
En Anderledes Teaterkoncert

En helt særlig teaterkoncert, der vækker både grin, tårer og eftertænksomhed. “Kaktussen” er en fiktiv musikfortælling om brugerne fra værestedet, Kaktussen – et sted for dem, der har stukket sig på livet, eller dem som vi andre har stukket os på.

Dette er mere end en koncert – det er en aften, som bliver et spejl på livets mangfoldighed. Hver sang fortæller sin egen historie om håb, tab, glæde og forsoning. Med musiker Henning Jensen, som omdrejningspunkt tager brugerne af Kaktussen ud på en musikalsk rejse, hvor de skal genfortolker klassiske hits, sange som har betydning for dem. Trods lidt modstand, samler gruppen sig og forvandler deres oplevelser og historier til en helt særlig koncertaften. Skuespiller Victor Marcussen bringer Kaktussens unikke personligheder til live – fra Søren og Sofie til Calle og Charles, Harald, Léon, Stig og Arne. Sammen med guitarekvilibristen Henning Jensen skaber de en musikalsk oplevelse fyldt med humor, varme og refleksion. Publikum får glæde af nyfortolkninger af klassikere, der alle vækker stærke følelser og minder.

Forestillingen har allerede begejstret publikum.
★★★★★
—En forrygende aften i Silkeborg Teater. Suverænt.
—Det blev i sandhed anderledes og en stor og hjertevarm oplevelse.
—En varm og dejlig stunder fik smilet og tårerne frem.
—En utrolig dejlig aften med skuespiller Marcussen i topform sammen med guitarist Henning Jensen.
—En supergod, rørende og sjov oplevelse. Et uforglemmeligt møde med hverdagens elskelige særlinge.

Vibe Maria Dahl Andersen. Skagen.

SKAGEN: Det begynder at ligne en tradition, når den bevægende og hjertevarme ’En Anderledes Teaterkoncert’ Guitaristen og De sarte sjælefor tredje gang fylder salen.

Lars Ilum, kunstnerisk ansvarlig på Kappelborg udtaler: Det er en helt anderledes rørende og morsom oplevelse. Vi oplever, at publikum kommer igen og igen. Det er musik og livsfortælling i ét – og en aften, man husker længe. Salen på Kappelborg er sat op til intimkoncert med caféborde og hyggelig stemning, når karakterer som den brogede Kalle, den stille Stig, den milde, men oprørske Sofie og Harald, der synger som Elvis, står på scenen. Forestillingen byder på nyfortolkninger af klassikere som ‘Åh hvilken herlig nat’, ‘She was only 16’, ‘Are you lonesome tonight’, ‘Lyse Nætter’, ‘En lille pige i flade sko’, ‘Når lygterne tændes’, og mange flere.

Hver sang bliver fortolket med en nerve og intensitet. Med sine gribende og humoristiske nyfortolkninger af gamle klassikere har forestillingen tryllebundet publikum ved hver eneste optræden.

Information

Guitaristen og De Sarte Sjæle, Turné:

D. 14. Juni kl.15 - Kamelens Kys – Hundested havn.
Link til billetter.

D. 17. Juni kl. 19.30 - Foderstoffen - Midtfyn - Rudmevej 121 Rudme 5750 Ringe
Link til billetter.

D. 30. Juni Kl. 19:00 og 21:00 - Viruphuset. Virupvej 73, 8530 Hjortshøj
Kl. 19:00: Link til billetter.
Kl. 21:00: Link til billetter.

D. 26. Juli kl. 19.30. Ryslinge højskole - Højskolen 1 - 5856 Ryslinge Billetter på højskolen.

D. 17. August 16:30 og 19:30. Momentum. Billetter hos Momentum eller Billetto.