Saftig og sørgelig smuk - historie om den tabte kærlighed
5 af 6 stjerner
Af Per Lundsgaard 28. februar 2018
Victor Magnussen er alene på scenen og formår at holde intensiteten så vi hele tiden tror på at han er denne lille islandske bonde med et helt livs indestængt passion.

"Svar på Helgas brev" - Teater V, Valby
Spilleperiode: 25. februar - 10. marts 2018
Næsten meditativt er det at sidde i teatersalen og lade sig suge ind i historien om Bjarni og hans livslange kærlighed til Helga som han aldrig fik. Man kan næsten føle den storslåede islandske natur gennem fortællingen om den fåreavleren der taler om "sit livs brunst" – nemlig det hemmelige forhold til den frodige Helga – og den hjertskærende smerte når valget kommer mellem at gå med kærligheden eller blive ved pligten da Helga bliver med barn. Victor Marcussen er holdt i stramme tøljler af instruktøren Kirsten Peuliche, og dermed virker hans udbrud til sidst endnu stærkere – godt set og godt økonomiseret af både instruktør og skuespiller.

Til at fremme formidlingen af den smukke, ulykkelige kærlighedshistorie har man fået rigtigt god og effektiv hjælp af et medspillende lyddesign af Karsten Wolsted. Det kan godt være at det er en kærlighedshistorie med tragiske undertoner, men man går oplivet fra teatret, for i Victor Marcussens portræt af den gamle Bjarni findes der en altoverskyggende glæde ved livetsom forplanter sig til tilskuerne. En knugende kærlighedshistorie – en fascinerende historie om at stå ved sine valg. Victor Marcussen kunne ikke have fået en bedre måde at fejre sit 40-års jubilæum på.

* * *

SVAR PÅ HELGAS BREV
Teater V...
februar 27, 2018

Skrevet om forestillingen:
Bergsveinn Birgissons lille store roman ’Svar på Helgas brev’ er, i hænderne på Teater V og Dansk Turnéteater, blevet en monolog med Victor Marcussen som den islandske fåreavler Bjarni, der på kanten af livet skriver et brev til kvinden Helga han aldrig fik, med på en måde forblev tro hele livet.

På kanten af sit liv skriver den 90-årige Bjarni et brev til sin elskede Helga. Kvinden han aldrig fik, men på sin egen måde forblev tro hele livet. Deres smukke, men korte kærlighedshistorie folder sig ud i erindringsglimt og river op i gamle sår fra et langt liv og minder os om at det er i revnerne og sprækkerne at lyset og livet slipper ind.

I en lille, simpel, men smuk og lækkert lyssat scenografi sidder han, Bjarni. På en skæv taburet med et fedtet fåreskind på, sidder han og fortæller. Om livet med fårene, naturen og om sin ustabile og syge kone der gemmer sig i klædeskabet og græder, når konfrontationerne med livet kommer for tæt på. Og så er der selvfølgelig Helga. Kvinden Bjarni har en kort, intens affære med. Hende han ikke formår at slippe. Det starter som en liderlighed og et begær. Meget malerisk beskrives bryster og lår og sæd og bryster; og bryster - og bryster... Men pludselig bliver mindet om liderligheden til vrede og afmagt i Bjarni. Vrede og afmagt over det han aldrig fik. For til slut at blive til en smuk refleksion over kærligheden.

Victor Marcussen brillerer i rollen som den gamle Bjarni, der mærker livet rinde ud. ’Svar på Helgas brev’ er en stor historie, der kræver sin mand og det er Marcussen heldigvis garant for. Han er en historiefortæller i absolut topklasse, og det er en fryd at få lov til at læne sig tilbage og høre og se ham fortælle. Han formår på forunderlig vis at være både en olding og en ung og viril mand, når det passer sig i historien. Bravo!

’Svar på Helgas brev’ er en meget seværdig forestilling. Ikke mindst, for Marcussens spil, formidable fortælleevner og den meget rørende slutning. Og vi bliver mindet om at leve med kærligheden og ikke mod den.
Der venter publikum en intens oplevelse - en kraftfuld fortælling om lyset, mørket og livet. På kanten af verden og på kanten af livet skriver 90-årige Bjarni et brev til sin højt elskede Helga. Kvinden, han aldrig fik, men på egen måde forblev tro mod hele livet. Deres smukke, men korte kærlighedshistorie folder sig ud i erindringsglimt, vækker søde minder, river op i gamle sår fra et langt liv og viser, at det er i revnerne og sprækkerne, at lyset og livet slipper ind. Stykket er ikke alene en skuespillerkraftpræstation, men også en kraftfuld fortælling om menneskets erotiske længsel, om lidenskabelig kærlighed og de svære valg i livet.

Svar på Helgas Brev er en monolog baseret på Bergsveinn Birgissons anmelderroste roman fra 2013. Skuespiller Victor Marcussen er alene på scenen og markerer med denne forestilling sit 40-års skuespillerjubilæum. Han instrueres af Kirsten Peuliche. I forestillingen møder vi den 90-årige fåreavler Bjarni og hører hele det brev, han skriver til sit livs kærlighed Helga. Kvinden som han forelskede sig hovedkuls i, selvom han var gift med en anden kvinde, og som han aldrig rigtig fik mere end en kortvarig kærlighedsaffære med. På trods af det borede hun sig fast og blev hængende som en næsten uoverskuelig og livslang længsel.

En monolog som denne, hvor scenografien er forholdsvis simpel og effekterne sparsomme, kræver virkelig en skuespiller, der kan sit kram for at nå flot i mål. Og det er Victor Marcussen heldigvis. Han er virkelig ordenes mester, hvilket er en gave for en tekst som denne. Hos ham får de fylde og tyngde, og han formår at spille ordene, så vi virkelig mærker dem og deres betydning. Han er ganske enkelt en fremragende og troværdig skuespiller, som man uden skam kan kalde en mester i sit fag.

På trods af den forholdsvis minimalistiske scenografi, som giver rum til at skuespillet kan fylde, formår effekterne omkring Victor Marcussen alligevel at være temmelig virkningsfulde. Særligt lyset og musikken spiller en helt særlig rolle, selvom de ikke umiddelbart gør det store væsen af sig. På næsten usynlig vis formår de at være effektfulde medfortællere af historien. Musikken fungerer som stemningsfulde og velvalgte kommaer i ordstrømmen, som i den grad bliver vigtig for forestillingens fremdrift og flow.

Svar på Helgas Brev er en fin kærlighedshistorie om ‘the one that got away’. En rørende beretning om, hvor kraftfuld forlist kærlighed og længsel kan være, og hvilken påvirkning den kan have på et menneske. Forestillingen rammer, Smask! Lige i hovedet. Pludselig går det fra at være en fin fortælling om hed kærlighed mellem to mennesker, hvor publikum småfniser over beretningerne om tunge bryster og sex i høet, til at blive voldsom og dybtfølt smerte over ikke at kunne få den anden. Over alle de drømme, der brast og om den sorg og længsel, der forfølger fåreavleren Bjarni resten af hans liv. Fra det øjeblik er jeg fuldstændig opslugt og rørt af den enorme og altoverskyggende længsel, som Victor Marcussen formår at portrættere, så det kan mærkes helt ind knoglerne og det knuste hjerte. Slutningen er utrolig smuk og efterlader mig med kuldegysninger over hele kroppen og en smule våde øjne.